Number 1 provider of human talent within technology & life science

 

GMP-Project Coordinator, GEA / 1765/ CLOSED

Virksomheden
GEA er en af verdens største leverandører af systemer til Food & Beverage samt den farmaceutiske industri. Deres portefølje inkluderer maskineri og procesanlæg såvel som fremskreden procesteknologi, komponenter samt omfattende services. De forbedrer bæredygtighed og effektivitet af produktionsprocesser verden over. Du kan læse mere på: www.gea.com

GEA leverer verdensklasse procesudstyr inden for Engineering samt Projektløsninger. Grundet fortsat succes og vækst, leder de nu efter en GMP-Project Coordinator til Pharma & Pilot plant teamet. Deres portefølje inkluderer teknologier, som er relevante for den kemiske og farmaceutiske industri såvel som Food & Dairy industrien. Hver dag, over hele verden, hjælper GEA globale klienter med at levere ambitiøse og ”state of the art” teknologiske projekter.

Hos GEA er der altid mange muligheder for personlig og professionel udvikling. Du arbejder i Søborg på deres HQ for tørringsteknologi og indgår i en organisation med et godt arbejdsmiljø med “team spirit” og en stolthed over, at være en del af en succesfuld virksomhed. Du refererer til Project Group Manager, Execution Chemical Drying.

GMP-Project Coordinator

  • Succesrig virksomhed inden for levering af procesanlæg og procesteknologi
  • En organisation, hvor alle tager ansvar og bidrager positivt
  • Det er din personlighed, engagement og øje for detaljer, som gør en forskel

Udfordring
I rollen som GMP-Project Coordinator bliver du en del af kvalificeringsgruppen hos GEA Pharma team.
Gruppen fungerer som en vigtig supportfunktion, der understøtter de igangværende kundeprojekter samt de ansvarlige projektledere. Du vil assistere projektledere med mindre administrative opgaver samt rådgivning inden for dokumentering. Desuden vil du supportere med indsamling af kvalificeringsdokumentation til vores FAT-dokumentationspakke for både Pharma og fødevareanlæg.

Primære opgaver og ansvarsområder:

  • Assistance & rådgivning i salgsfasen ift. dit ansvarsområde
  • Assistance & rådgivning ved ordreprojekter og opstart af kvalificeringsdokumenter
  • Udarbejde projektspecifikke kvalificeringsprotokoller og tilhørende dokumenter
  • Ansvarlig for den projektspecifikke dokumentationspakke
  • Kontrol af instruktionshåndbøger (IHB)
  • Assistere med indsamling af leverandørdokumentation til projekterne
  • Deltage i QA aktiviteter og design-kvalificering
  • Daglig kommunikation med værksteder, for at sikre god dokumentationspraksis
  • Assistere projektleder med administrative opgaver
  • Skal kunne læse et tegningssæt
  • Skal kunne have mange bolde i luften
  • Kendskab til tekniske komponenter så som ventil, pumper og andre instrumenter
  • Du assisterer projektlederen med opgaver fra start til afslutning af projektet. Udarbejdelse af ”FAT Inspection Protocol” samt assistere projektlederen i forsendelse af kvalificeringsdokumenter til kunder.

 
Derudover udarbejder du instruktionshåndbøger, hvor arbejdet blandt andet består i at rekvirere manglende dokumenter fra projektlederen eller leverandøren og arrangere oversættelse af dokumenter, hvor det er krævet.

Talent
Den rette kandidat kan have forskellig indgangsvinkel til jobbet afhængig af erfaring, uddannelse og tilgang til opgaverne. Du har meget gerne teknisk erfaring inden for projektsupport og dokumenthåndtering. Du brænder for at arbejde med kvalificering og dokumentation i en projektdrevet virksomhed, der håndterer kundeprojekter i spændende brancher som Pharma, Food mv. Vi forestiller os, at du har minimum 3 års relevant erfaring fra en lignende rolle.

Du er hjælpsom og imødekommende, du motiveres af faglige udfordringer og du trives i en supporterende rolle. Du er analytisk, kvalitetsbevidst og hjælpsom i din tilgang til opgaverne og dine kollegaer. Du trives i et miljø med høje ambitioner, høj kvalitet samt en stærk teamspirit. Det betyder, at du er fleksibel, struktureret og bidrager til godt humør i afdelingen.

Du har gode kommunikative evner og er ligeledes vant til at dokumentere dit arbejde på dansk og engelsk, som du behersker i såvel skrift som tale.

Hvad tilbyder GEA
Med GEA er der altid mange muligheder for personlig og professionel udvikling. De giver dig frihed under ansvar og lader dig nå dine mål og ambitioner ved måden, som de arbejder på. Du indgår i en organisation med et godt arbejdsmiljø med “team spirit” og en stolthed over at være en del af en succesfuld international virksomhed.

Ansøgning
Best Talent varetager ansættelsen på vegne af GEA og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ”1765/GMP Project Coordinator” via e-mail til job@besttalent.dk.
Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Besttalent.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg. OK