Number 1 provider of human talent within technology & life science

 

Project Lead IT/Automation, Eltronic Pharma Engineering /1644

Virksomheden
Eltronic er en vidensvirksomhed i kraftig vækst, med udgangspunkt i IT/Automation.
Eltronic beskæftiger sig med 5 forskellige forretningsområder, herunder Life Science. Eltronic udfører design, konceptudvikling samt optimering af produktionsanlæg og produktionsudstyr. I 2015 etablerede Eltronic forretningsområdet; Eltronic Pharma Engineering i København, der med en stærk strategi omkring konsulent- og projektleverancer, løser opgaver for fremtrædende kunder i branchen.

Eltronic har et stærkt markedskendskab samt en innovativ og kreativ tilgang til opgaveløsningen. Dette, kombineret med en dedikeret industriel erfaring betyder, at Eltronic løser opgaver for fremtrædende nationale og globale pharmavirksomheder med stor succes. Eltronic har hovedkontor i Hedensted og en Pharma gruppe i Herlev ved København, der siden opstarten i år 2000, har været i konstant vækst. Eltronic beskæftiger i dag mere end 200 engagerede og dygtige konsulenter og ingeniører. Du kan læse mere om virksomheden på www.eltronic.dk.

Project Lead IT/Automation

Pharma, Life Science & Food

Eltronic Pharma Engineering i Herlev tilbyder dig en nøgleposition, hvor du bliver en vigtig del af den videre udvikling. Som noget helt unikt tilbyder gruppen IT/automationsprojekter i kombination med GMP Compliance konsulentløsninger. Strategiske og operationelle løsninger, der spænder vidt på tværs af kundernes organisation og som leveres til hele pharmasegmentet.

 Succesrig og innovativ virksomhed med stærk strategi
 Stilling med fokus på projektledelse, design og løsning af konkrete projektopgaver
 Dygtige kollegaer, fagligt fællesskab og sparring på tværs i organisationen

Her er tale om et selvstændigt og udfordrende job i en innovativ virksomhed blandt gode kollegaer. Samarbejde og et stærkt tværfagligt fællesskab med en uformel og humoristisk omgangstone, vil blive en del af din hverdag.

Udfordringen
Dit overordnede ansvar som Projektleder bliver at udvikle og implementere IT/Automationsløsninger til Life Science segmentet, herunder Pharma. Dette gøres ved først og fremmest, at forstå kundens forretning og behov samt at evne at designe, beskrive og udvikle de rigtige løsninger. 

Du kan ligeledes se dig selv i følgende:

• Lyst til at skabe forretning via dit stærke netværk i Life Science
• Kommerciel forståelse og indsigt, der sikrer løbende udvikling af kunderne
• Leverancesikker i forhold til opgaven og kunden
• Videnstung og faglig kompetent, når det gælder sparring med kunder og kollegaer
• Styring og koordinering af de faglige indsatser i projektafviklingen
• Udarbejdelse af tilbud


Talent
Du er uddannet Ingeniør, Maskinmester eller lignende. Vi forestiller os, at du har minimum 10 års relevant erfaring, hvoraf en stor del af denne er fra Pharma. Ideelt set, har du også erfaring med design og/eller projektledelse af IT/automationsprojekter til den pharmaceutiske industri.

Du kan have erfaring med design, arkitektur og strukturering af automationsprocesser og/eller har du fungeret som konsulent og er klar til at tage rollen som Project Lead.

Du kan kende dig selv i følgende profil:
• Erfaring med projektledelse
• Conceptual Design
• Automationsviden fra platforme som Siemens, Rockwell
• Erfaring fra den pharmaceutiske industri, herunder forståelse for GMP

Du kan have erfaring fra et eller flere af nedennævnte områder:
• Procesviden i API
• Procesviden inden for ”Fyld” og Inspektion
• Processer i Label og Pak
• Medical Device Assembly
• Generelle processer i Pharma segmentet

Du trives med at bygge relationer på alle niveauer i organisationer – både internt og eksternt. Du motiveres af faglige udfordringer og problemløsninger og evner at møde dine kunder og kollegaer, der hvor de er.


Personlighed
Som Project Lead er din personlighed rigtig vigtig: Du er loyal og troværdig og er god til at få tingene til at ske. Du udviser en naturlig autoritet og godt overblik i alle projektets faser, ligesom du ved, hvad der skal til, for at lykkes. Dine forskellige opgaver og roller kræver, at du både er en dygtig Projektleder og en faglig profil, der evner at lede et projekt, sikre fremdrift, udvise fleksibilitet og kundeforståelse i forbindelse med både rådgivning og opgaveløsning. 

Du arbejder med stor selvstændighed samtidig med, at du kan se værdien af involvering og udvikling af dine projektdeltagere. Du er god til at definere, udvikle og sikre rettidige leverancer til kunder og øvrige stakeholders. Du tænker strategisk rundt om kundens behov samtidig med, at du er en dygtig Projektleder, der også kan agere fagligt og operationelt, når det kræves.

Du har gode kommunikative evner og er ligeledes vant til at dokumentere dit arbejde på dansk og engelsk, som du behersker i såvel skrift som tale. Du tilbydes en nøgleposition med muligheden for stor personlig og faglig udvikling. Du refererer til virksomhedens Director IT & Automation.

Ansøgning
Best Talent varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Eltronic Pharma Engineering. Du er velkommen til at kontakte Best Talent, som behandler din henvendelse fortroligt. Send din ansøgning samt CV mærket ”1644/ Project Lead ” via e-mail til job@besttalent.dk. Du kan finde mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Besttalent.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg. OK