Number 1 provider of human talent within technology & life science

 

Client Manager, Atrium / 1655

Virksomheden
Atrium (tidligere LIF Uddannelse, Medicademy og DLI Udstilling) er leverandør af viden, læring og netværk til Life-Science sektoren bl.a. lægemiddelvirksomheder, regioner, styrelser, foreninger, etc. Atrium har i mere end 45 år tilbudt kurser, seminarer, uddannelser og efteruddannelser på højt fagligt niveau til videns medarbejdere, der arbejder med lægemidler og medicinalbranchen i øvrigt. Atrium arrangerer også konferencer og udstillinger, hvor lægemiddelindustrien og sundhedsfagligt personale bl.a. læger og sygeplejersker mødes om faglige emner. Kort fortalt, så sikrer de, at deres kunder har de rette faglige kompetencer og er klædt på til en strålende karriere indenfor Life Science sektoren.

Atrium består af 11 medarbejdere – og i juni 2017 lancerede de et helt nyt og moderniseret forretningskoncept. Atrium er en selvstændig enhed i Dansk Lægemiddel Information (DLI). DLI er ejet af Lægemiddelindustri-foreningen (Lif) og er fysisk placeret på Lersø Park allé 101, 2100 København Ø. Se mere på atriumcph.com


Client Manager
Serviceminded og kundeorienteret

  • Virksomhed i vækst, nyt brand, pionerånd og ambitioner for fremtiden
  • Rådgivning og innovative løsninger på strategisk niveau
  • Kundeservice, salg, koordination overfor Life Science kunder
  • Det er din personlighed, engagement og drive, der gør en forskel

Udfordringen
Forandringer omkring Atriums brand, kommunikation og markedsføring, digitalisering af bl.a. kundeoplevelsen samt ny forretningsudvikling, skal bringe nye vidensprodukter til kunderne. Atrium har en fornyet strategi frem mod 2021 med ambitiøse og spændende mål bl.a. i forhold til internationalisering. Derfor trives Atriums medarbejdere med forandringer, forbedringer og fart over feltet.

Så med det nye brand i ryggen og spændende ambitioner, skal du have lyst til at være med til at skabe innovation og unikke kundeoplevelser i form af nye uddannelsesaktiviteter til Life Science industrien. Du vil arbejde i et team med to uddannelsesledere omkring planlægning, udvikling, administration samt gennemførsel og efterbehandling af uddannelsesaktiviteter. Du er proaktiv og tager gerne alle administrative opgaver med et smil.

Atrium tilbyder et spændende og udfordrende job blandt gode kollegaer med en uformel og humoristisk omgangstone i et energisk miljø. Det er et selvstændigt job hvor du med din personlighed og service er med til at skabe unikke kundeoplevelser. Med den rette indstilling og ambition har du mulighed for på sigt at udvikle dig i organisationen til f.eks. Uddannelsesleder. Du referer til Salgs- og Uddannelseschefen i Atrium 


Talent
Du har en baggrund indenfor salg, marketing og/eller service i en kundevendt funktion, hvor du er vant til at håndtere såvel administrative som service- og kunderelaterede opgaver.
Du må gerne have erfaring med fra en lignende organisation og meget gerne med et kendskab til Life Science området men det er ikke en betingelse. Du motiveres af at have mange bolde i luften og du har en ”can-do-attitude” med godt overblik hvor du løser dine opgaver på en struktureret og serviceorienteret måde og med et konstruktivt mindset.


Det vigtigste er:

  • Du har erfaring fra kundeservice, internt eller eksternt salg og brænder for at yde den bedste service
  • Faglig ballast og genre viden omkring Life Science industrien eller undervisning til at kunne levere brugbar og effektiv kundeservice
  • Forretningssans og kommerciel tankegang med henblik på salg og service
  • Du har en systematisk og struktureret tilgang til din opgaveløsning hvor fremdrift og detaljeorientering går hånd i hånd
  • Kommerciel og analytisk indsigt som du kan sætte i spil i forbindelse med omkostningsanalyse på gebyrbetalinger, forplejning mv
  • Du er udadvendt og trives med stor afveksling i jobbet
  • Naturlig flair for IT og interesse for at lære nyt f.eks. kursusadministration, økonomi- og CRM-systemer
  • Du behersker naturligvis dansk og engelsk på forhandlingsniveau, såvel skriftligt som mundtligt.

Du kan kommunikere lige godt på alle niveauer og har en serviceminded indstilling. Her er det din personlighed, adfærd og holdning, der tæller.

Ansøgning
Best Talent varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Atrium. Du er velkommen til at kontakte Best Talent, som behandler din henvendelse fortroligt. Send din ansøgning samt CV mærket ”1655/ Client Manager ” via e-mail til job@besttalent.dk. Du kan finde mere om Best Talent på www.besttalent.dk

 

Besttalent.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg. OK