Number 1 provider of human talent within technology & life science

 

R&D Engineer / Tool Designer Medico, Carmo / 1819 / CLOSED

Virksomheden
Carmo er et 100 % dansk selskab etableret i 1940 med beliggenhed i Espergærde. Virksomheden har mere end 85 medarbejdere og er i konstant vækst. Carmo har mere end 60 års erfaring indenfor levering af højt specialiserede kvalitetskomponenter i sprøjtestøbt plast. Carmo designer og udvikler i samarbejde med kunderne specifikke løsninger. Der produceres i Danmark og salget sker til kunder herhjemme og på de globale markeder. Carmo eksporterer mere end 80 % af sin produktion til udlandet og leverer udover til medicoindustrien også til den maritime industri, minedrift, landbrug og bilindustrien.

Carmo har en strategi og vision om, altid at være fuldstændig up-to-date med moderne teknologi, herunder robotter, produktionsfaciliteter mv. Der er stærk fokus på at være markedsledende i et konkurrencepræget marked med samtidig fokus på høj kvalitet jævnfør deres ISO 13485 certificering, bæredygtighed og udvikling. Carmo har ligeledes en mission om at tiltrække nye talenter og gør en meget aktiv indsats på dette område. Du kan læse mere om virksomheden på www.carmo.dk.

Ingeniør/Engineering Teamet:
Teamet består af 10 medarbejdere, og afdelingen er kompetencecenter og ansvarlig for udvikling af egne produkter samt produkter udviklet specifikt til den enkelte kunde. Afdelingen har i samarbejde med salg ansvar for udvikling af nye komponenter. Efterfølgende at sætte disse produkter i produktion og overlevere til daglig drift. Derudover har afdelingen ansvaret for at supportere produktionen med optimering og forbedringer på eksisterende værktøjer og produktioner så kvalitet og effektivitet løbende forbedres.

R&D Engineer / Tool Designer, Medico

  • Nøgleposition i forhold til virksomhedens fremtidige udvikling og vækst
  • Du får mulighed for at udvikle dig i rollen til Senior Engineer
  • Fokus på udvikling og investeringer i nye teknologier og spændende projekter 

Udfordringen
Du vil indgå i teamet for Rapid Prototyping, hvor fokus er på design af prototype sprøjtestøbe værktøjer som skal kunne 3D printes, samt fremtages i stål hertil. Du skal løbende videreudvikle Carmo’s prototype Mould-Base-Systemer. Rådgivende i forhold til fremtagning af produktionssprøjtestøbe værktøjer.

Fokus vil også være design af prototype plastværktøjer baseret på emnetegninger. Ligeledes vil du blive ansvarlig for optimering og modning af emner og værktøj – Design for manufacturing. Du driver og tilsikrer fremdrift på de forskellige projekter herunder koordinering med de øvrige involverede kollegaer i organisationen, som udover Engineering primært vil være R&D, Produktionsafdelingen, QA Planlægning og Salg.

Du bliver en del af et vigtigt team, der er drevet af kundeforespørgsler og fremkommer med løsninger til kunderne, så Carmo fortsat fremstår som en seriøs samarbejdspartner. Projekterne løses i samarbejde med virksomhedens salgsafdeling, kunder og samarbejdspartnere under hensyntagen til de kvalitetskrav, der findes inden for området.

Derudover vil der i rollen være følgende ansvarsområder:

- Tilbudsgivning, reviews og statusmøder både med kunder og internt omkring de valgte løsninger
- Ansvarlig for tegningsgrundlag herunder sikre struktur ift. administration samt dokumentation

Du tilbydes en nøglerolle og bliver et vigtigt omdrejningspunkt for den plasttekniske produktions- og produktudvikling i virksomheden.
Du vil få et spændende job i en virksomhed i rivende udvikling. Kulturen er præget af ligeværdighed, og man behandler hinanden med gensidig respekt og loyalitet. Organisationen er højt specialiseret og er kendetegnet ved en uformel omgangstone på tværs af faglige og organisatoriske grænser.

Du refererer til VP for Engineering Department.

Dit Talent
Din uddannelse er fx Plastingeniør, Maskiningeniør, Værktøjsmager eller lignende.  Du har god og veldokumenteret erfaring med produktudvikling, sprøjtestøbning, værktøjer og konstruktion af plastemner gerne fra den medicotekniske branche. Her har du har opbygget et solidt kendskab til den kvalitet og dokumentation, der er altafgørende i branchen.

Du kender til de faldgrupper, der kan opstå undervejs fra idé til produktion, og er derfor i stand til at forhindre disse ved at tænke forud i din planlægning.

Vi forestiller os at du har erfaring og kendskab til:

  • Konstruktion af sprøjtestøbeværktøjer
  • Plast og sprøjtestøbning gerne i kombination med 3D print
  • Plastmaterialer
  • Sprøjtestøbte processer
  • 2D/3D designudvikling i CAD – SolidWorks, Fusion 360
  • 3D printing
  • Konstruktion af emner til sprøjtestøbning
  • Tænke Design For Manufacturing ind i udviklingsprocessen
  • Opstilling af testmetoder
  • Gode kommunikative evner, ligesom du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Som person er du ærlig, troværdig og nysgerrig. Du trives med at være i et kreativt miljø, hvor man åbent udveksler nye ideer, og deler vigtige erfaringer med dine kollegaer. Du vægter teamspirit og samarbejde højt, og bidrager gerne med fleksibilitet og drive.

Ansøgning
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Best Talent, som varetager opgaven på vegne af vores kunde. Send din ansøgning med CV mrk. 1819/”R&D Engineer” via e-mail til job@besttalent.dk Du kan finde mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

 

 

Besttalent.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg. OK