Number 1 provider of human talent within technology & life science

 

Operational Excellence Specialist, Syntese / Afsluttet

Virksomheden
Syntese A/S fremstiller det farmaceutiske produkt Mezalasine til medicinalindustrien. Vi er ca. 100 medarbejdere, der arbejder med udvikling, produktion, teknik, QA, QC, logistik, miljø og administration på Avedøre Holme. Syntese A/S (www@syntese.dk) er en del af Ferring Group, der beskæftiger over 6000 medarbejdere.

På vegne af Syntese A/S, søger Best Talent nu en Operational Excellence Specialist.
Er du en erfaren, målrettet, ”hands-on” facilitator med en holistisk tilgang til løsninger? Så er denne stilling som Operational Excellence Specialist til deres Mezalasine API virksomhed i Hvidovre måske det næste skridt i din karriere.

Syntese A/S er inde i en spændende udvikling med konstant optimering og udvidelse af eksisterende produktion. De har mange års erfaring med fremstilling af Active Pharmaceuticals Ingrediens (API), som produceres i henhold til GMP og sælges til den farmaceutiske industri.

Operational Excellence Specialist ”best in class”

Vil du sætte dit indgående kendskab til leanprocesser i spil og bliver du motiveret af at videreudvikle og omsætte leanbegreber fra teori til praksis?

  • Projektledelse og tovholder i forbindelse med implementering af lean
  • GMP-organisation i stor udvikling
  • Det er dit engagement, personlighed og drive der gør en forskel

Udfordring
Dit primære ansvarsområde bliver den kontinuerlige påvirkning af organisationen med henblik på oparbejdelsen af en reel leankultur og adfærd, hvor alle medarbejdere har et naturligt fokus på helhedsløsninger og løbende optimeringer. Vores strategi for lean er endnu ikke på plads, men flere leanaktiviteter er igangsat. Din rolle bliver at udvikle en strategi og omsætte denne strategi til praksis. Strategien skal have rødder i Ferring TechOps’ leanstrategi, der tilpasses Synteses behov.

Du får direkte reference til Managing Director Syntese og en stiplet reference til Head of Global OpEx i Schweiz. Du vil i dit daglige virke have et tæt samspil med ledergruppen og de lokale leanaktører, som vil være dine primære kunder.

Ledergruppen har ansvaret for, at få succes med lean – Din mission er at føre lederne til de ønskede resultater i tæt samspil med øvrige interessenter. Derudover bliver din rolle at:

  • Facilitere værdistrømanalyser
  • Facilitere Kaizen-events
  • Undervise i leanværktøjer
  • Være tovholder på mål og KPI follow-up
  • Implementere leantiltag defineret af Ferring Tech Ops Operational Excellence Team
  • Månedligt rapportere til Ferring Tech Ops

Talent
Dine resultater skaber du gennem involvering af de medarbejdere og de teams, du omgås og du arbejder ud fra en skarp forståelse af, hvor ansvaret ligger. Herudover mestrer du kombinationen af at have en ydmyg adfærd og at træde i karakter, når det er nødvendigt.

Du trives godt med at tage initiativet som Projektleder med ansvar for implementeringen. Dette kræver, at du er vant til at have mange bolde i luften uden at gå på kompromis med kvaliteten i rådgivningen og opgaveløsningen.

Du har en naturlig autoritet, et godt overblik og er ikke bange for at fremtræde som ”ekspert”. Din tilgang til opgaverne er planlæggende og struktureret. Du kan lide at arbejde resultatorienteret og er ambitiøs på dit projekts vegne.

Du evner at skabe gode relationer og coache folk på alle niveauer i en organisation og formår at få ting til at ske med enkle, klare og forståelige budskaber, der er tilpasset den person eller det team, du arbejder med.

  • Du har en relevant teoretisk baggrund
  • Du har solid erfaring med leanfacilitering og forstår til fulde termerne og hele filosofien bag
  • Du har indgående erfaring med implementering af lean i både administrative processer og i et produktionsmiljø, meget gerne fra Pharma GMP

Du kan dokumentere, at du har gennemført en række forbedringsaktiviteter i dit arbejde med lean. Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Dine muligheder
Syntese A/S tilbyder dig en unik mulighed for at påvirke og sætte dit præg på den videre udvikling af implementeringen af lean på deres virksomhed i Hvidovre og et tæt samarbejde med den globale leanorganisation i Ferring Group.

Ansøgning
Best Talent varetager ansættelsen på vegne af Syntese A/S og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ”1699”/ Operational Excellence Specialist” via e-mail til job@besttalent.dk.
Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Besttalent.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg. OK