Number 1 provider of human talent within technology & life science

 

QA Specialist, BIOFAC A/S / 1804

Virksomheden
BIOFAC A/S er en 100 % danskejet, bioteknologisk virksomhed, der i mere end 70 år har produceret og udviklet API’er til lægemidler, råvarer og kosmetiske produkter samt veterinær- og helsekostprodukter. BIOFAC A/S beskæftiger 140 engagerede medarbejdere fordelt på fem fabrikker i Danmark. I dag udgør eksport mere end 98 % af omsætningen.  

For at optimere og fremtidssikre QA/QC-funktionen i forhold til virksomhedens succes, søger Best Talent på vegne af BIOFAC yderligere en QA Specialist til hovedkvarteret i Kastrup. Du kan læse mere om virksomheden her: www.biofac.dk

QA Specialist
Engageret og dedikeret person med lyst til et job i en GMP Pharma-virksomhed i København

  • QA-rolle med indflydelse og stor berøringsflade i hele organisationen
  • Velfungerende team i en åben kultur med et stærkt fællesskab
  • Vigtig sparringspartner for ledelsen med mange grænseflader internt og eksternt

Udfordring
Biofac udvider og som QA Specialist vil du indgå i et team der er ansvarlig for virksomhedens opgaver og ansvar indenfor QA, QC samt RA. Du vil blive ansvarlig for at sikre at QA-funktionen altid lever op til myndighedernes krav samtidig med at du løbende optimerer indenfor dit ansvarsområde i forbindelse med virksomhedens daglige drift og vækst.

Du vil i rollen gå forrest og i dit samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet og på en naturlig måde være med til at sikre vidensdeling, proaktivitet og høj faglighed på sitet i Kastrup.

Du bliver en del af et mindre team, der udover dig består af Head of QA/QC/RA og øvrige QA-Specialister som er tilknyttet de forskellige fabrikker. Teamet fokuserer på at støtte og hjælpe hinanden i en uformel og rummelig virksomhedskultur. Et stærkt fællesskab hvor vidensdeling og samarbejde på tværs er helt centrale værdier for fortsat udvikling og hvor alle tager ansvar for at gøre deres bedste.

Dit ansvarsområde samt opgaver vil primært tage udgangspunkt i følgende:
Autorisering af styrede dokumenter, herunder SOP’er, kvalificerings- og valideringsdokumentation, risikovurderinger, stabilitetsrapporter, PQR, QMR m.m. vedr. Produktion og QC- laboratorier

  • Opdatering og vedligeholdelse af ændringskontrol systemet og afvigelsessystemet
  • Sikre fremdrift i afvigelser, ændringskontrolsager og øvrige mangler ift tidsramme
  • Varetage løbende GMP -træning af medarbejdere
  • Gennemføre selvinspektioner af de forskellige GMP-afdelinger i virksomheden
  • Bidrage til forberedelse til audits- og inspektioner fra kunder og myndigheder
  • Bidrage til udarbejdelse og opdatering af DMF’er og CEP
  • Bidrage med at udarbejde svar til audit og inspektionsrapporter
  • Bidrage med træning samt dokumentere træning af de involverede medarbejdere
  • Sparringspartner for øvrige QA medarbejder i koncernen vedr. GMP relaterede emner

Du bliver en del af et forretningsorienteret og dynamisk team, hvor sparring og godt samarbejde på tværs er essentielt for at sikre virksomhedens succes og fortsatte vækst. Du refererer til Head of QA/QC og tilbydes en konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring samt fremragende kantineordning.

Talent og profil
Du har en relevant naturvidenskabelig baggrund fx som kemiker (Master), biokemiker, farmaceut eller anden relevant uddannelse på kandidatniveau. Du har minimum 3-5 års solid erfaring indenfor QA i et Pharma GMP reguleret miljø.

Derudover kan du ligeledes kende dig selv i det følgende:

  • Erfaring fra lignende stilling i pharma industrien
  • Erfaring med og/eller kendskab til kemiske enhedsoperationer
  • Erfaring med kvalitetsarbejde jævnfør GMP
  • Du er pragmatisk samtidig med at du er analytisk når det kræves
  • Positiv og fleksibel med lyst til at arbejde på tværs i en organisation, hvor man hjælper hinanden
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Godt humør, humoristisk og trives med at arbejde i en organisation med en uformel omgangstone 

Du sætter en ære i at bidrage med din viden og erfaring til resten af organisationen og i din opgaveløsning. Du er både venlig og kan få tingene til at ske på en god måde qua din viden og personlighed.  Du kommer langt med din orden i din planlægning og i dine opgaver og du arbejder selvstændigt samtidig med, at du er en god teamplayer. Ved at skabe overblik, analysere og tage handling, driver du processer frem, målbevidst og med forretningen for øje.  

Ansøgning
Best Talent varetager ansættelsesprocessen på vegne af vores kunde BIOFAC A/S og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ” 1804 ” QA Specialist Biofac Kastrup ” via e-mail til job@besttalent.dk. Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Besttalent.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg. OK