Number 1 provider of human talent within technology & life science

 

Key Account Manager, Théa Danmark / 1797

Virksomheden
Théa er et uafhængigt medicinalfirma, specialiseret i forskning, udvikling, markedsføring og salg af øjenprodukter primært uden konserveringsmidler. Théa er en global koncern repræsenteret i mere end 65 lande, hvor deres rødder strækker sig helt tilbage til 1871. Virksomheden udfører forskning og udvikling inden for praktisk talt alle områder af medicinsk oftalmologi. Deres filosofi er baseret på, at alt kan forbedres og forenkles. Efter mange års forskning, kunne Théa i 1995 præsentere den første generation af ABAK®-systemet – en multidosisflaske til øjendråber uden konserveringsmiddel. ABAK®-flasken giver patienten mulighed for at anvende øjendråber og samtidig bevare effekten og opnå lavere forekomst af de bivirkninger, der tidligere forårsagedes af konserveringsmidler.

Du kan læse mere på www.thea-nordic.com

På vegne af Théa søger Best Talent en Key Account Manager til Jylland.

Key Account Manager
Energisk, Positiv & Engageret

  • Entusiastisk og positiv personlighed
  • Markedsledende brand med stærke produkter
  • Tæt samarbejde og vidensdeling med resten af teamet


Udfordring
Som Key Account Manager får du i eget distrikt det fulde ansvar for salg af Théas produkter til øjenlæger, optikere samt apoteker beliggende i Jylland. Du planlægger, prioriterer og gennemfører selvstændigt alle aktiviteter. Det betyder, at du servicerer, uddanner og rådgiver dine kunder i forhold til Théas produkter.

Du er, i samarbejde med produktchefen og dine øvrige kollegaer, med til at planlægge og gennemføre kampagner og morgenmøder. Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret team med et stærkt og unikt produktsortiment, hvor samarbejde og vidensdeling i organisationen og mellem dine kollegaer er en del af kulturen og deres succes. Træning og sparring er i højsædet og der vil være fokus på din udvikling både på kort og lang sigt.

Du tilbydes et stort selvstændigt ansvar i en virksomhed, der er åben for nye ideer og initiativer i forhold til markedet, kunder og øvrige stakeholders.

Virksomheden lægger vægt på at give dig den rette træning og uddannelse således at Du altid er opdateret på det du har brug for i forhold til at varetage rollen på bedste vis. Du bidrager med stort engagement og involvering, da rådgivning samt service på et højt niveau er en naturlig del af salgsprocessen.

Markedsledende virksomhed med veldokumenterede produkter, bygget op omkring en stærk tradition for forskning og udvikling, bliver dit fundament for succes. Du refererer til virksomhedens Business Unit Manager Théa Nordic Danmark.

 
Talent
For dig, er engagement, positivitet og kundepleje nøgleord. Du brænder for at sælge og evner at skabe resultater med samtidig fokus på en serviceorienteret og rådgivende tilgang. Du kan være uddannet Sygeplejerske, Pharmakonom, Optiker eller du har en anden relevant uddannelse. Du har meget gerne erfaring med rådgivning og salg til klinikker og/eller til OTC-markedet.

Du er god til at planlægge din egen tid og kan lide at strukturere din indsats og dagligdag med udgangspunkt i hjemmekontor.

Som person, er du åben, fleksibel og kommunikerende. Du har en god gennemslagskraft og er stærk i samarbejdet med andre. LIF eksamen vil være en stor fordel, men ikke et krav.

Du forstår værdien af at opbygge gode og troværdige relationer og det er derfor naturligt for dig at skabe tillid og respekt omkring din person.

Du er god til at dele viden, har lyst til at arbejde i et mindre, velfungerende team, og evner samtidig at kommunikere med folk på alle niveauer. Du har et godt humør og kan lide at arbejde i en mindre organisation, hvor man selv tager ansvar og bidrager til teamet. Stor erfaring på området er ikke nødvendigvis afgørende – det vigtigste er din personlighed, din ihærdighed og lyst til at arbejde på at være blandt de bedste. Du har selvfølgelig bopæl i distriktet, meget gerne Midtjylland.

Ansøgning
Best Talent varetager ansættelsen på vegne af Théa og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ”1797/Key Account Manager ” via e-mail til job@besttalent.dk.
Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Besttalent.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg. OK